Vil du være med til at skabe et trygt og udviklende børneliv?

Farumsødal søger en engageret pædagogmedhjælper – 37 timer ugentligt

Farumsødal er smukt placeret ved sø og skov i Furesø Kommune – kun en halv times kørsel fra København. Her møder børn hver dag voksne, der ser dem, lytter til dem – og samarbejder med dem. Vi leder nu efter en ny kollega, der har lyst til at blive en del af vores faglige fællesskab, hvor pædagogik ikke bare er noget vi taler om – men noget vi gør.

Vi søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart 1. oktober 2025 eller snarest muligt. Du behøver ikke være uddannet – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og bidrage til deres trivsel og udvikling.

Vi tilbyder dig:

  • En meningsfuld hverdag med børn i alderen 0-6 år
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med faglig sparring og støtte
  • Tydelig og nærværende ledelse
  • Inspirerende læringsmiljøer og pædagogisk indretning
  • Stor legeplads, bålplads og træhytten "Kunsten" med brændeovn
  • Tid til introduktion og oplæring

Om Børnehuset Farumsødal

Vi er et integreret dagtilbud med både vuggestue og børnehave. Børnene er fordelt i mindre grupper, hvilket skaber ro og nærvær. Vi ligger i et fredeligt kvarter i Farum – tæt på skov, sø, skolelandbrug og bibliotek – og naturen er en aktiv medspiller i vores hverdag.

Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan.

Derfor skaber vi trygge rammer, hvor børn inddrages og får mulighed for at udvikle sig i takt med deres behov. Vi arbejder kontinuerligt med at tilpasse vores rutiner og pædagogik, så de understøtter børnenes trivsel og læring.

Vi søger en medhjælper, der:

  • Har lyst til at arbejde med børn og gøre en forskel
  • Har et positivt og anerkendende menneskesyn
  • Er nysgerrig og engageret i det pædagogiske arbejde
  • Kan bevare ro og overblik i en levende hverdag
  • Er stabil og ansvarsbevidst
  • Trives i samarbejde med kollegaer og forældre

Ansøgning

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV via vores digitale rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.



Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Vil du være med til at skabe et trygt og udviklende børneliv?
Nummer: 5855
Frist:
Lokation: Vejgårdspark 128, 3520, Farum
Afdeling:
Farumsødal
Kontaktperson:
Annemarie Hempel
Stillingskategori: Børn og unge
Ugentlig timeantal: 37,00 - 37,00
Banner: