Vi søger dig, som sammen med os på Stavnsholtskolen vil gøre en forskel for børn og unge mennesker og som drømmer om at gøre skole på nye og anderledes måder.

Kunne du tænke dig et job, hvor dine ideer og nye måder at tænke skoleaftryk tydeligt ses og mærkes, og hvor du har stor betydning for vores elevers trivsel? Hvis det lyder som dig, så er det nu muligt på en af de dejligste skoler i Nordsjælland. Er du blevet mere nysgerrig, så læs gerne videre.

Vi søger lærere pr. 1. august 2025, som brænder for ungemiljøet (5.-9. årgang) og elevers trivsel og læring. Vi leder efter dig, der både finder energi og glæde i at være sammen med eleverne og inddrage dem i undervisningen. Vi ønsker at dække følgende fag, og vi håber at din fagkombination passer ind til noget af det; Dansk, matematik, musik, idræt, håndværk og design, samfundsfag og historie/kristendom. 

Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen i årgangsteam, da vi sætter stor pris på, at vi udvikler os sammen og hjælper hinanden. Du må naturligvis gerne have erfaring med undervisning i ungemiljøet, men det vigtigste for os er at finde det helt rigtige match til vores skole og de elever, der går hos os. 

Du skal derfor kunne genkende dig i følgende:

  • Relationskompetence er en af dine styrker som du kan sætte i spil, og kan se rundt om det hele barn.
  • Du er engageret og opsøgende i forhold til kerneopgaven og udviklingen af denne. Alene og sammen med resten af årgangsteamet. 
  • Du er nysgerrig og kreativ i dagligdagens rutiner og strukturer.
  • Du har gode samarbejdsevner, både med dine kolleger, eleverne og deres forældre.
  • Du er uddannet lærer eller i gang med at tage uddannelsen.
  • Stabilitet og godt humør er vigtigt for os, da vi hjælper med at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Stavnsholtskolen er en dejlig skole i naturskønne omgivelser. Vi har gode udeområder med masser af muligheder for leg og undervisning, rummelige læringsmiljøer og ikke mindst en medarbejdertrivsel, der ligger i top. Vi vil også gerne prale lidt af vores seneste elevtrivselsmåling, hvor vi i Furesø ligger i toppen på landsplan. Det er da ikke så ringe endda 😉

Vi er i alt ca. 680 elever og næsten 120 kolleger fordelt på vores almene del, gruppeordning, vidtgående specialtilbud og fritidsdel for 0.-3. årgang. Vi har et godt arbejdsmiljø, både i dagligdagen og når vi arbejder sammen om vores fælles tværsuge på hele skolen, udvikling af det nære teamsamarbejde, når vi afholder fælles personalearrangementer på skolen og ikke mindst, når der skal planlægges og afholdes sommerfest, julefrokost og andre større sociale arrangementer. Du vil blive en del af en personalegruppe bestående af lærere, pædagoger, vejledere og ledelse, der brænder for at give alle vores elever en god oplevelse i skolen.
 

Stillingen er på fuld tid og tiltrædes hurtigst muligt – gerne allerede 1. august hvis muligt. Løn er efter gældende overenskomst. Vi glæder os til at læse din ansøgning, som vi modtager elektronisk. Tøv ikke med at sende ansøgningen der holdes samtaler løbende, gerne allerede inden sommerferien. Efter sommerferien vil der være samtaler i uge 32 + 33.

Du er meget velkommen til at komme på besøg og se skolen. Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder for ungemiljøet Christine Rud Winter på tlf.: 72165678 i uge 25-26-27-28 og 32, eller på mail crd1@furesoe.dk.  

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Vi søger dig, som sammen med os på Stavnsholtskolen vil gøre en forskel for børn og unge mennesker og som drømmer om at gøre skole på nye og anderledes måder.
Nummer: 5792
Frist:
Lokation: Stavnsholtvej, 43, 3520, Farum, Danmark
Afdeling:
Stavnsholt Ungemiljø
Kontaktperson:
Christine Rud Winter 72165678
Stillingskategori: Børn og unge
Ugentlig timeantal: 37,00 - 37,00