skolesekretær

STAVNSHOLTSKOLEN SØGER SEKRETÆR MED STYR PÅ VIKARDÆKNING OG HJERTET PÅ RETTE STED

– og som har lyst til at gøre en forskel i vores nye specialafdelinger

På Stavnsholtskolen i Farum er vi i fuld gang med at etablere nye specialafdelinger, og derfor har vi brug for dig – vores nye administrative kollega – der kan skabe struktur, holde overblik og sikre, at vores daglige drift fungerer, så resten af huset kan buldre af liv og læring.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med vikardækning og ikke er bleg for at tage teten kl. 6.30 hver morgen – med overblik og ro
  • Har lyst til at lære vores vikarsystem SUBIT grundigt at kende fra start, så du hurtigt kan overtage ansvaret
  • Nyder at lægge ferieplaner og skemaer – især for vores specialafdelinger, som du kommer til at understøtte tæt
  • Er en systematisk og struktureret person, som sætter en ære i at have styr på detaljerne, så vores 120 medarbejdere oplever en tryg og velforberedt hverdag
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med fakturahåndtering og økonomisk administrativt overblik
  • Er klar til at indgå i et stærkt sekretærteam, der sammen med dig udgør tre personer og et ledelsesteam, der udvides fra 6 til 7 personer 1. november
  • Ikke er bange for at tage fat – hvad enten det handler om at lave en kande kaffe, sætte plaster på et barn, tømme opvaskemaskinen eller finde en hurtig løsning på dagens ad hoc-udfordringer
  • Har lyst til at være en del af en levende arbejdsplads, hvor samarbejde, fleksibilitet og god stemning er en del af hverdagen

Vi håber, du også:

  • Er administrativt skarp og har flair for IT – gerne med kendskab til fx Opus, TEA, Aula og Acadre
  • Er superbruger i Word og Excel
  • Er serviceminded og trives med at være både rygrad og ansigt udadtil på en stor folkeskole
  • Har en stor portion humor og overskud

Vi tilbyder:

  • En nøglefunktion i en skole i udvikling – med særlig betydning for vores nye specialafdelinger
  • Et alsidigt og meningsfuldt job, hvor du kommer tæt på både ledelse, elever og personale
  • En hverdag med både struktur og variation
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger i både sekretær- og ledelsesteamet
  • En arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og fleksibilitet er fundamentet

Stillingen er på 30 timer fordelt på 42 uger.

Ansættelse: 1. oktober 2025

Ansøgningsfrist: 14 august 2025

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Hansen på tlf. 72 16 56 77 (frem til 4 august på mail: heh1@furesoe.dk)

Om Stavnsholtskolen

Stavnsholtskolen er en stor folkeskole i Farum med ca. 600 elever og omkring 120 ansatte. Vi ligger i naturskønne omgivelser og rummer både almenklasser, en gruppeordning (E-klasser), Z-klasser samt Stavnsholtskolens vidtgående specialtilbud.

Vi arbejder tæt sammen i professionelle fællesskaber, og vi er i gang med at udvikle nye specialafdelinger, hvor tværfaglighed, struktur og stærkt samarbejde er nøgleord. Vi tror på, at alle børn skal have mulighed for at lykkes – og vi ved, at det kræver dygtige og engagerede voksne omkring dem.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: skolesekretær
Nummer: 5807
Frist:
Lokation: Stavnsholtvej 43, 3520, Farum
Afdeling:
Stavnsholtskolen
Kontaktperson:
Henrik Hansen
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Ugentlig timeantal: 30,00 - 30,00