Sagsbehandler, fastholdelseskonsulent, IPS - multikunstner søges til Job og Helbred
Da en af vores dygtige medarbejdere er blevet forfremmet og en anden har søgt tættere på sit hjem søger vi nu en ny multikunstner til Job og Helbred
Den kommende beskæftigelsesreform betyder, at vi i Furesø har omorganiseret. Det har medført et øget fokus på den beskæftigelsesrettede indsats, optimering af borgerrejsen og udvikling af faglige kompetencer. Da vi tror på at forskellige profiler tilsammen skaber den bedste afdeling, søger vi både den medarbejder, der er kan varetage myndighedsopgaver og den, der med stor faglighed formår at skabe det virksomhedsrettede samarbejde.
Vi er samtidigt ved at udvide vores IPS-indsats så vi også tager borgere over 30 og et ønske om at være en del af det, er en fordel.
Vi tror på at alle skal gøre mest af det de er bedst til, men også at vi alle skal kunne lidt af det hele, så vi tilsammen er en helstøbt og faglig stærkforankret afdeling.
Vi er en afdeling med ambitioner og er i proces med at opbygge en organisation, der taler ind i den nye reform. Vi ser ind i flere spændende muligheder for at arbejde med vores kompetencer og i fællesskab udvikle vores faglighed, blandt andet indgår vi nu i et toårigt projekt med Carelink med fokus på kompetenceudvikling. Vi kan med garanti sige det ikke bliver kedeligt.
Om stillingerne
I Job og Helbred varetages såvel myndighedsopgaver samt den virksomhedsrettede indsats for sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb, aktivitetsparate og unge.
Vi har delt vores afdeling i 3 teams og det er til Team beskæftigelse vi søger en medarbejder. I dette team varetages afklaring for sygedagpenge samt indsatsen for dem længere væk fra arbejdsmarkedet som er over 30. Og er der brug for hjælp til de unge så klarer vi også det. Alt i alt er det en smidig afdeling med dygtige og kompetente medarbejdere.
Vi tilrettelægger opgaverne med fokus på gruppens kompetencer, afdelingens mål og ikke mindst borgerens forløb. Vi søger derfor forskellige profiler, som dog skal have det tilfælles, at de er nysgerrige på alle opgaver vedrørende borgerens sag og har mod på at prøve nye ting. Vi mangler lige nu en myndighedssagsbehandler, der ser virksomhederne som en vigtig samarbejdspartner og en fastholdelseskonsulent, der også har mod på myndighedsarbejdet.
Vi søger medarbejdere, der:
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesforhold
Fuldtidsstilling 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesforhold efter HK - Dansk Socialrådgiver overenskomst.
Forventet tiltrædelse 1. juli 2026 eller før
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rie Ingmann på telefon 2921 4448 eller på rhr2@furesoe.dk.
Ansøgningsfristen
Du kan søge stillingen frem til 22. maj kl. 12. Vi afholder samtaler tirsdag d. 26. maj 2026. Der vil være mulighed for at samtalerne kan afholdes digitalt, hvis du er på ferie den pågældende dag.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.