Ressourcepædagog/ressourcelærer på Søndersøskolen

Vil du være en del af Søndersøskolens kompetente ressourceteam?

På Søndersøskolen brænder vi for at skabe trivsel og læring for ALLE skolens elever. Derfor leder vi efter en fagperson, der skal være med til at skabe og videreudvikle skolens børnefællesskaber. Det er en væsentlig værdi på vores skole, at alle oplever at høre til og har deltagelsesmuligheder. Det betyder, at du skal kunne arbejde ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang til både børn og voksne, hvor grundantagelsen er, at alle har behov for at føle sig lyttet til og forstået. Det er afgørende, at du kan forholde dig undersøgende og nysgerrigt til egen og andres praksis for på den måde at få flere perspektiver frem i arbejdet med børns udvikling, trivsel og læring.

Du vil blive en del af et stærkt fagprofessionelt team, som ud over dig, består af en ressourcepædagog og to pædagogiske vejledere. Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med ledelsen og de forskellige lærer- og pædagogteams.

Som ressourcepædagog/ressourcelærer på Søndersøskolen skal du bidrage til:

 

  • At udvikle læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives, lære og udvikle sig  

 

  • At vejlede det pædagogiske personale med det formål at skabe refleksion over praksis og på den baggrund få øje på nye handlemuligheder.

 

 

På Søndersøskolen er vi særligt optaget af at skabe en skoledag med fokus på fællesskaber og kreative og innovative læringsmiljøer. Vi har et stærkt kollegialt samarbejde med en ambitiøs kultur, hvor vi arbejder ud fra skolens slogan: 

 

Alene kan vi noget – sammen kan vi alt

 

Du vil blive en del af et rart og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor ingen står alene med opgaveløsningen. Vi synes selv, at vi har den bedste skole med skønne og motiverede børn og unge, en forældregruppe, der bakker godt op omkring skolen, og sidst men ikke mindst de bedste kollegaer man kan ønske sig. 

 

 

Vi forventer, at du;

  • har en relevant faglig uddannelse 
  • har erfaring med at arbejde med børnefællesskaber
  • kan udvikle og facilitere inkluderende læringsmiljøer
  • har erfaring med co‑teaching, observation, vejledning og sparring i hverdagen
  • har erfaringer med indsatser for børn i sårbare positioner
  • kan udarbejde skriftlige handleplaner
  • har erfaring med det tværprofessionelle samarbejder herunder PPR
  • kan bidrage til udviklingsprojekter på tværs af huset
  • at du engagerer dig i dit arbejde og i dine kollegaer
  • at du trives med at indgå i et forpligtende teamsamarbejde
  • at du arbejder struktureret, målrettet og er indstillet på, at arbejdet kan være omskifteligt
  • at du er positiv og besidder en god portion humor

 

 

Søndersøskolen er opdelt i et børnemiljø fra 0.-5. årgang og et ungemiljø for 6.-9. årgang. Vi er ca. 830 elever og ca. 100 medarbejdere. På mange årgange er vi en firesporet skole, og vi har 5 Nest klasser i vores yngste børnemiljø.

Derudover ligger Søndersøskolen i dejlige grønne omgivelser tæt på Værløse station.

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningsfrist 10/8-2026 kl. 12:00

 

Har du brug for flere oplysninger? Så er du velkommen til at kontakte skoleleder Gitte Meinert på tlf. 72 16 49 95 eller afdelingsleder for børnemiljøet samt leder af ressourceteamet Kathrine Fruergaard på tlf. 72 16 37 46. Vi byder også gerne på en kop kaffe og giver en rundvisning på vores dejlige skole.  

Stillingen er på 34 timer. 

Løn er efter gældende overenskomst. 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Ressourcepædagog/ressourcelærer på Søndersøskolen
Nummer: 6313
Frist:
Lokation: Kirke Værløsevej, 50, 3500, Værløse, Denmark
Afdeling:
Søndersø Indskoling
Kontaktperson:
Gitte Meinert 72 16 49 95
Kontaktperson:
Kathrine Fruergaard +45 72 16 37 46
Stillingskategori: Børn og unge
Ugentlig timeantal: 34,00 - 34,00
Banner: