Vil du være en del af et lille, hjertevarmt og fagligt stærkt dagtilbud, hvor nærvær og kvalitet er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter!
Da vores erfarne og vellidte pædagog går på pension, søger vi en engageret og omsorgsfuld pædagog til vuggestuegruppen Musvitterne i Børnehuset Skovbakken i Farum. Stillingen er på ca. 35 timer om ugen, og vi ønsker opstart 1. december 2025 eller snarest derefter.
En sjælden mulighed:
Da stuens pædagogmedhjælper har søgt helt nye veje arbejdsmæssigt og geografisk, er der opstået en sjælden mulighed for at skabe et nyt solidt team. Så vil du være med til at præge kulturen og forme rammerne sammen med vores dygtige vuggestuestuepædagog? Vi søger dig, der er engageret og fagligt stærk, har lyst til at sætte dit præg på hverdagen og være med til at skabe et trygt, udviklende miljø for de mindste.
Vores pædagogiske tilgang:
Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og er inspireret af Low Arousal-pædagogikken, hvor ro, selvregulering, nærvær og respekt er nøgleord. Vi tror på, at ”børn gør det godt, hvis de kan”, og vi skaber rammer, der understøtter fællesskab, medindflydelse og nysgerrighed. Vi sikrer en struktur, der giver plads til små grupper, fordybelse og nærvær.
Om os:
Børnehuset Skovbakken er et lille 0-6 års dagtilbud med 52 børn fordelt på to børnehavegrupper og én vuggestuegruppe. Vi er et hyggeligt hus med 6 års historie som dagtilbud og vi har fokus på udvikling af læringsmiljøer – og på at skabe høj arbejdsglæde. Vi er placeret lige overfor Farum Arena, hvor vi ugentligt har adgang til at boltre os i en af hallerne. Vi ligger tæt på Skolelandbruget og biblioteket, som vi ofte tager på tur og besøger. Vores store dejlige legeplads indbyder til leg og læring med bl.a. cykelbane, urtehave, høje træer og bakketoppe.
Vi søger dig, der:
Vi tilbyder:
Vil du vide mere?
👉 Vil du være med til at skabe et vidunderligt dagtilbud?
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog