Er du pædagogen, der kan bygge bro – mellem mistrivsel og skoleglæde?

Drømmer du om et arbejde, hvor relationer, faglighed og kreativ tænkning går hånd i hånd? Hvor du hver dag gør en forskel for børn og unge, som har brug for voksne, der kan se bag om adfærden og skabe trygge rammer for udvikling?

Så er Broen i Furesø Kommune måske dit næste arbejdssted.

Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog, der har lyst til at spille en central rolle i udviklingen af vores unikke brobygningstilbud – og som brænder for specialpædagogisk arbejde med sårbare elever.

Vi søger en pædagog på 35 timer, med opstart 1. maj 2026 eller gerne tidligere.

Om Broen

Broen er et etårigt særligt tilrettelagt og et specialpædagogisk gruppeordningstilbud for 20 elever primært for 5-9 årgang. Eleverne har ufrivilligt skolefravær, mistrivsel og ofte diagnoser som angst, autisme og ADHD.

Vores opgave er at:

  • genfinde skoleglæden
  • skabe trygge og forudsigelige rammer
  • blive klogere på den enkelte elevs ressourcer og behov
  • og i tæt samarbejde med visitationen finder den bedst mulige videre skoleplacering

Vores specialpædagogiske tilgang er low-arousal ”ro smitter” og vi tror på, at succes opstår, når vi tilpasser os eleverne – ikke omvendt. Broen er i konstant bevægelse, da vi hvert år modtager nye elever med forskellige behov og livssituationer. Det kræver både faglig refleksion, fleksibilitet og mod til at tænke nyt.

Hvem er vi?

  • En del af Syvstjerneskolen, fysisk placeret i Farum – tæt på byliv og natur
  • Vi arbejder på to matrikler, som begge indgår i hverdagen
  • Et tværfagligt team bestående af 3 lærere, 3 pædagoger, 2 medhjælpere,1 kreativ ekspert samt 1 afdelingsleder

Vi vægter samarbejde, faglig sparring og en åben, humoristisk tone højt.

Det kan du glæde dig til

  • En hverdag med stor indflydelse og mulighed for at præge praksis
  • Dygtige, engagerede og støttende kollegaer
  • Et arbejde med høj faglighed og mening – der tilbydes supervision
  • Arbejdstid, der følger kommunens skoleferier – vi har lukket i skoleferier. Din primære arbejdstid er mellem 8 -16

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring fra specialområdet
  • Har en reflekteret og bevidst tilgang til egen praksis
  • Er en tydelig, stabil og relations stærk voksen
  • Trives med at skabe individuelle løsninger for den enkelte elev
  • Trives i et omsorgsfuldt og tæt forældre samarbejde
  • Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
  • Ser værdien i ligeværdigt teamsamarbejde
  • Har et anerkendende, positivt menneskesyn
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket i forandringsprocesser

Vigtige faglige kompetencer

  • Solid viden om angst, autisme og ADHD
  • Erfaring med og forståelse for low-arousal tilgang
  • Evne til at arbejde struktureret, forudsigeligt og roligt

Ansøgning og kontakt

Hvis du kan se dig selv som en del af Broen og har lyst til at gøre en mærkbar forskel for børn og unge i Furesø Kommune, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist, senest den 19. februar. Der forventes samtaler i uge 9, 10 og 11
Har du spørgsmål, eller lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Merrild Tjørnlund på 7216 5829

Vi glæder os til at byde vores nye pædagogkollega velkommen på Broen!

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Er du pædagogen, der kan bygge bro – mellem mistrivsel og skoleglæde?
Nummer: 6055
Frist:
Lokation: Skovløbervangen, 1, 3500, Værløse, Denmark
Afdeling:
Broen Syvstjerneskolen
Kontaktperson:
Pernille Merrild Tjørnlund
Stillingskategori: Børn og unge
Ugentlig timeantal: 35,00 - 35,00
Banner: