I Bøgely har vi vores ældste børn samlet i en pavillon som står for sig selv ude på legepladsen. Det har den gjort i over 10 år og det bliver den ved med. Antallet af børn som går i Ørnen/storbørnsgruppen er årgangsafhængig. Det næste år vil der være 18 børn.
Der skal ro på
Vi arbejder bevidst med at trække tempoet ud af hverdagen. Vi tror ikke at travle voksne er godt for nogen. Vi har gennem de sidste 5 år haft et særligt fokus på hvordan vi gør det. Vi har arbejdet med mindfulness, med low arousel, naturpædagogik og i år er vi optaget af langsom pædagogik. Alle ting som er med til at gøre os klogere på hvordan vi kan være nærværende og empatiske voksne.
I Bøgely ser vi verden fra barnets perspektiv. Det er vigtigt for at dagligdagen giver mening for børnene og for at barnet kan føle sig forstået og anerkendt. Vi skaber rammerne for god leg, både ved at frede legen og sætte lege i gang, ligesom vi dyrker legerelationer og guider på sidelinjen.
Vi løfter opgaven sammen
Vi lægger stor vægt på, at vi er én enhed. Vi har traditioner som understøtter fællesskabet. Et fællesskab som både børn, forældre og personale er en aktiv del af. Det betyder også at vi har øje for hinanden, og alle er med til at løfte de opgaver der er i Bøgely. Ingen efterlades alene. Det er vigtigt at man kan møde tryg på arbejde og ved at vi er sammen om at få hverdagen til at fungerer. Vi har med andre ord høj psykologisk tryghed.
Naturen lige udenfor lågen
Bøgely ligger med egen låge indtil Hareskoven, hvorfor vi ofte er i skoven og lege. Skoven er en naturlig forlængelse af vores legeplads, hvilket betyder at vores børn leger lige godt om de er inde på stuen, ude på legepladsen eller ude i skoven. Vi er optaget af at give børnene et bæredygtigt forhold til vores omgivende miljø.
Bøgely fra et forældreperspektiv
”Jeg møder udelukkende voksne der ser børn i øjenhøjde. Tonen omkring børnene er enormt rummelig og respektfuld. Der bliver taget mange initiativer der skal fremme børnenes udviklingen og deres forståelse af verden. Bøgely giver rum og plads til deres fantasi og leg. Bøgely handler om kontinuerligt at fremme børnenes og personalets velbefindende. Jeg kunne ikke have givet mine børn en bedre daglig base end Bøgely.”
”Som forældre til nu tredje barn i Bøgely har det mine allerbedste anbefalinger. Stemningen i huset er så rar, og jeg oplever at personalet på tværs af stuerne hygger sig både sammen og med børnene. Udeområderne er fantastiske, og det er så skønt at skoven lige uden for lågen bliver brugt flittigt. Ingen tvivl om at her er en magisk verden, hvor fantasien får frit spil for børnene. Det er simpelthen bare et trygt og dejligt sted at aflevere sine børn.”
Vi forventer, at:
Ansøgningsfrist er den 21. oktober 2025.
Stillingen er på 35 timer med ansættelsesstart 1. december 2025. Timetallet kan forhandles
Ansøgninger sendes digitalt og skal indeholde CV og uddannelsesbevis.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog